Store Bøgeskov, Sorø

20141012_143556   20141012_142320 20141012_142211I weekenden var vi på tur til Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø, der
ligger mellem Ringsted og Sorø.

 

Søen tiltrækker en fantastisk mængde fugle, så søen er absolut et
besøg værd, hvis man er fascineret af den slags.

Der er skønt at gå tur (man må også ride). Skoven bugner af forskelligartede træer og planter. Planternes mangfoldighed får legemuligheder og historier til at stille sig i kø. På din tur rundt i skoven, er der mange træstubbe. De er så store, at de nemt kan anvendes som både bord og bænk ~ og det har så den fordel, at der er flere muligheder for at nyde sin medbragte mad – i skoven! Så mens ungerne ræser af sted på eventyr, kan de voksne nyde en dejlig, varm kop kaffe. Der er også bord- og bænkesæt sat op, træstubbene er et hyggeligt alternativ.
Er du, ligesom undertegnede, udfordret i den fri-navigations kunst, så er der afmærkede ruter på hhv. 2½, 3 og 6 km. andreruter. Turene udgår fra den gamle skovridergård Fredskovminde.  Der ligger også en kilde, hvor vandet springer op til en meter op af jorden. Efter sigende, skulle kilden have helbredende kræfter. Muligvis et udsagn fra  middelalderen  – men det er altid en god historie…

Grundet skovens mangfoldighed og de mange legemuligheder for ungerne, så er Store Bøgeskov vores nye yndlings besøgssteed. Tag dig tid til at tage der ud. Der er hyggeligt!

 

Find vej