Brownie – Rocky Road

Brownie – Rocky road style 

12-16 stk.

Jeg havde sådan lyst til brownie og kom i tanke om en anden opskrift på chokoladekage med tilnavnet – Rocky Road. Det måtte bare kunne sættes sammen! Så er jeg simpelthen så heldig, at jeg finder en opskrift på præcis samme tanke hos: http://www.madenimitliv.dk/2017/05/rocky-road-chokoladebrownies.html . Jeg har lavet et par småjusteringer – men bare en smule.

 

 

 

Vanillemuffins med chokoladestykker

Jeg havde en dag tre forskellige slags kager med på arbejde – bl.a. denne. Alle var enige om, at vanillemuffinsene var den bedste kage – altså, den som min datter havde lavet. Jeg kapitulerer… 🙂
De er super lækre – de er gode såvel med glasur, smørcreme og hvid chokoladeganache.

Amerikanske Pandekager

Amerikanske Pandekager

Disse pandekager er ganske velegnede som supplement til morgenmad eller din brunch eller også som dessert.

Cookies

Chokolat Cookies

Disse cookies er SÅ sprøde og lækre og vil garanteret være et hit uanset hvem du serverer dem for.
Jeg har bagt dem ude på mit arbejde, hvor de er udnævnt til at være ‘husets kager’ 🙂

Hindbær-Vanille Lagkage

Bryllupskage-m-vanille-og-hindbærJeg skulle lave lagkage til 30 personer. Heldigt var, at fødselaren ikke havde nogle specielle ønsker, så jeg fik lov til at lade inspirationen råde.
Endnu mere heldigt var, at fødselaren ønskede, at der skulle være noget forskelligt at vælge imellem, så alle kunne spise et stykke af den de bedst kunne lide.

Denne lagkage blev revet væk på under 10 minutter – så den kan på det varmeste anbefales.

Rugbrødslagkage (sønderjysk kagebord)

Ingen i familien havde nogensinde smagt rugbrødslagkage før. Så vi var meget spændte.

Fødselaren fik dog lov til at bestemme cremerne der kom i kagen – og det var ikke så godt,
for det blev alt! for sødt.. Men så har jeg lært det. I min version kom der
jordbær- og nutellacreme i, hvor der i originalen skal flødeskum og kirsebærsyltetøj i.
(Den originale opskrift er angivet herunder)

Rugbrødslagkage

Nu må jeg jo så bare udvikle nogle cremer der gør sig bedre til den lidt bitre kagebund.

Bismarckseg (sønderjysk kagebord)

Bismarchseg

Altså – jeg håber virkelig! at de sønderjyske kagekoner deltes om arbejdet med at bage til kaffebordet.

Denne kage skulle gerne ligne en egetræsstamme – det har jeg da overhøvedet ikke haft tid til at nusse med…

Nå, med at frygt for at lyde som et pivedyr – så smager den fantastisk!

Sandkage med rom (sønderjysk kagebord)

Uha.

Vi var alle rørende enige om, at denne kage smagte ganske forfærdeligt!Sandkage-m-rom
MEN! Jeg kan i min vildeste fantasi dog ikke forestille mig, at den var blevet en fast bestanddel af et kagebord, hvis dette var tilfældet.

Jeg må have gjort noget galt! Min tanke er, at der er kommet for meget bagepulver i, så dette har været ubagt og stadig har smagt igennem ved serveringen… Jeg er ofte blevet fortalt, at mine tsk’er er meget store, så måske jeg skal investere i tsk’er med mindre hoveder, så mængden kan komme til at passe????  ELLER – måske er det min rom der er ganske uegnet til bagning??? (En A.H.Riise med grøn label…)

Prøv! Og smager din fantastisk så skriv endelig!!! til mig ; ) også hvilken rom du har brugt!

Appelsin m kokos muffins

GulerodsmuffinsJeg har næsten kun fået positive tilbagemeldinger på denne godbid.
Denne ene havde svært ved at skelne konsistensen på kokosmel og appelsinskræl… så, skulle du være en af dem, der har en udfordring med konsistensen af kokosmel – så erstat det med almindelig hvedemel : )

Konfirmationskage m chokoladetrøffel m friske hindbær & brombær/jordbærmousse (50 pers)

Denne kage var et stort hit til konfirmationen;spejderlejr-1
“Der er god smag i uden det bliver overdrevent”
… jeg takker for de pæne ord : )

Teltene er chokoladekager.
Træerne er vafler m smørcreme.
Bålet er af isomalt.

Både chokoladekager og bundene kan bages i et par uger i forvejen og fryses ned (tages op dagen før de skal bruges).
Trøffelcremen skal laves dagen før den skal bruges.
Moussen laves samme dag den skal i kagen.
Pynten laves så sent så muligt, da de ikke så gerne tåler fugt.

Kagen kan laves over tre dage:
Dag 1: bag bunde og lave trøffelcreme
Dag 2: lave mousse og samle kage (samles kagen tidligt på dagen kan den overtrækkes om aftenen)
Dag 3: overtræk og pyntning