Polske julestjerner

 

Polsk-julestjerne-10

Den første gang jeg så min kammerat påbegynde en polsk julestjerne tænkte jeg: “Hvor mange, alt forkerte svampe, har du spist på vejen hertil…?”
Men, min kammerat er heldigvis både en hyggelig men også en intelligent karl – og efterhånden gav det hele mening.
Følg med


 

 

 

 

1) Brug en gammel dvd – ny cd – noget… i den størrelse.
Klip 10 stykker flot gammel tapet eller andet farverigt papir ud efter cd mønstret.

Fold papiret midt over (2 gange) så du kan finde midten.
Læg en – en del brugt – klisterbåndsrulle over, så krydset på papiret ligger i midten af klisterbåndsrullen. Tegn hele vejen rundt på ydersiden af klisterbåndsrullen.

Polsk-julestjerne-2

 

2) Fold papiret i de “gamle” folder, og fold det yderlige, så det bliver foldet i ‘kvarte’.

Polsk-julestjerne-3

 

Polsk-julestjerne-4

 

Polsk-julestjerne-5

 

3) Klip, i hver fold, ind til den streg du har tegnet (omkring klisterbåndsrullen).

Polsk-julestjerne-6

 

4) Nu skal der foldes…
Alle otte dele klemmes sammen om midten. Du kan bruge en meget spids blyant til at lægge i midten af hvér del, og folde papiret omkring denne. Med lidt erfaring er det nemmere at gøre uden en blyant…

Polsk-julestjerne-7

 

Polsk-julestjerne-8

Du kan vælge at samle papiret med klisterbånd eller hæftemaskine – det er vist en smagssag, hvad man synes der er pænest…
Dette gøres med alle 9-10 stykker papir.

 

 

5) Når alt er foldet, rullet, klistret og hæftet, lægges de ti stjernedel ovenpå hinanden – dog forskudt, så de ligger i ‘hak’.
Desværre mangler der et billede på følgende:
Slutteligt tages  nål, tråd og perler. Tråden foldes omkring perlen, dobbelttråden føres med nålen gennem centeret af alle stjernedelene. Når nålen er kommet gemmet alle ti dele, sættes den anden perle på snoren. Perlen (nr. 2) trykkes så langt ned i stjernen som er muligt, hvorefter der bindes en knude på denne (jo længere perlen kommer ned, des mere “strutter” stjernen…)

Polsk-julestjerne-9

 

 

Men som første billede viser – så er det en smuk og atypisk julestjerne.
Hyg med god musik, glögg og kaffe – den er al tiden værd : )

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.