12-16 stk.
Jeg havde sådan lyst til brownie og kom i tanke om en anden opskrift på chokoladekage med tilnavnet – Rocky Road. Det måtte bare kunne sættes sammen! Så er jeg simpelthen så heldig, at jeg finder en opskrift på præcis samme tanke hos: http://www.madenimitliv.dk/2017/05/rocky-road-chokoladebrownies.html . Jeg har lavet et par småjusteringer – men bare en smule.
Ingredienser
- 125 g smør
- 125 g mørk chokolade brækket/skåret i grove stykker
- 2 æg
- 125 g sukker
- 125 g brun farin
- 1½ tsk vanillesukker
- 100 g hvedemel
- 2 spsk kakaopulver
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 75 g hasselnødder hakkes groft
- 50 g mini skumfiduser - kan også klippe de store i mindre stykker
- 1 pose dumlekarameller 120 g
Antal personer:
Tilberedning
- Kom smør og chokolade i en lille gryde og smelt det sammen over svag varme.
- Pisk æg, sukker og brun farin til en luftig æggesnaps.
- Bland chokoladesmørret i æggesnapsen og pisk det sammen.
- Bland vanillepulver, hvedemel, kakaopulver, bagepulver og salt sammen og vend det forsigtigt i chokolademassen.
- Kom bagepapir i bunden af en firkantet form, ca 20×25 cm og fordel dejen heri. Fordel dumlekaramellerne jævnt over hele bunden. Pres dem godt ned i dejen.
- Hæld hasselnødder og skumfiduser ovenpå dejen og pres dem let ned med håndfladerne.
- Bag kagen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca 55 minutter, til brownien lige netop har sat sig og skumfiduserne er gyldne og smeltede. Men tjek gerne efter 25 minutter første gang - har jeg set i en anden opskrift. Hold øje med kagen, da bagetiden kan variere fra ovn til ovn. Hvis man stikker i brownien med en lille træpind, må der ikke sidde flydende dej tilbage på pinden, men der må gerne sidde lidt rester.
- Tag kagen ud og lad den køle af, inden den skæres i firkanter.
Recipe Notes
Hun skriver bl.a. at kagen skal bage ½ time - men jeg skulle bage den i næsten 1 time.
Del denne opskrift
Powered byWP Ultimate Recipe