Bryllupskage m skovbær-& hvid chokoladecreme samt hindbær- & citroncreme

Bryllupskage

Bryllupskage

Da mine forældre blev gift for 50 år siden fik de lagkage til at  fejre højtideligheden med. Min mor har snakket meget om, at hun aldrig har fået sådan en stor bryllupskage (hør/tolk: Jeg kunne godt tænke mig at få sådan en…) Et guldbryllup må siges, at være en anledning til at give sådan en af slagsen. Det blev dermed gaven til parret der har alt…

Den store (nederste) del af kagen består af lagkagebunde med hasselnødder lagt sammen med skovbærcreme og hvid chokoladecreme (ca. 30 personer). De to små kager, er lagt sammen med hindbær- og citroncreme (opskriften passer til 25 personer, og er også på min hjemmeside).

Ønsker du kun en slags fyld i alle tre lag, kan mousseopskrifterne bare ganges med to. Så har du rigeligt!! Opskriften på den hvide chokoladecreme har jeg tyvstjålet:
http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/gaestekokke/bryllupskage-med-solbaer-og-hvid-chokoladecreme.aspx?gclid=CIKvx9e71cQCFRHKtAodNmoAdQ

 

Opskriften passer til ca. 55 personer. Men det kommer an på, hvor sultne dine gæster er. Vi var 32 eftermiddagssultne gæster – og der blev levnet ½ middagstallerken. Vi kan rigtig godt lide kage ~ og vi var meget mætte ; )

 

Forbered dig på at skulle bruge 2-3 dage på at lave kagen.  Bundene kan laves LÆNGE i forvejen, da disse kan komme i fryseren (½-1 uge). Cremerne skal koge ind, og køles ned (½-1 dag).  Kagen skal lægges sammen, glattes ud, overtrækkes (..timer) … og kagen skal pyntes.

Jeg lavede denne kage på to dage. Jeg brugte hele fredag aften på at bage, lave cremer, lægge sammen og overtrække med marcipan og fondant.  Natten til lørdag rejste vi med kagen til Bornholm og lørdag morgen pyntede jeg den. Pynten har jeg brugt laaaaang tid på – måske det er en overvejelse værd, at bruge friske (og ægte) blomster, hvis det godt må gå lidt stærkt…

Bryllupskage
Antal personer
55-60 personer
Antal personer
55-60 personer
Bryllupskage
Antal personer
55-60 personer
Antal personer
55-60 personer
Ingredienser
Antal personer: personer
Tilberedning
Bunde
  1. Bundene Start med at hakke hasselnødderne meget fint. Du kan godt bruge en blender, men der er risiko for de bliver hakket til mel, og så drukner smagen lidt i al cremen... Pisk æggeblommer med sukker og vanillesukker til massen er tyk og sukkeret er opløst. Sigt bagepulver og hvedemel i og vend det forsigtigt sammen. Når alt er blandet godt, pisker du æggehviderne stive. Disse vendes i dejen - først en trediedel der røres rimelig hurtigt i, dernæst de sidste to tredjedele der vendes mere forsigtigt i. Dejen passer til fem bageplader (vej evt. af i fem skåle). Bages ved 190 grader i 20 - 25 minutter. Kend din ovn! Min varmluft virker RIGTIG dårligt - jeg bager altid!!! kun en plade ad gangen. Når dejen er bagt kan du skære bunden ud i den form du lyst til. Den kagerest du har til overs, kan du bruge til siderne på kagen, så cremen har lettere ved at bliver hvor den skal. Til hver kage skal være tre bunde i hvér størrelse; bund, top, adskillelse af cremer. Der er til mine forme nok til alle bundene i alle tre lag.
  2. Her er et billede af den skårne kage så du kan se hvordan den ser ud inden i.
Skovbærcreme
  1. 6 blade husblas 125 g frosne hindbær 125 g frosne jordbær 125 g frosne blåbær 125 g frosne brombær 1 vaniljestang 75 g sukker 6 dl piskefløde Læg husblasbladene i rigeligt koldt vand. Bærrene lægges i en gryde med sukker og vanilliesukker. Du behøver ikke at tilsætte vand, da der er et højt vandindhold i bærrene - bare start ved middel varme. Når bærrene er kogt ud smager du om der skal tilsættes mere sukker. Tag gryden af varmen. Blend de kogte bær - så er der ingen klumper i cremen. Pas på - der dannes overtryk i blenderen, sørg for, at varmen kan komme ud. Hæld bærrene tilbage i gryden. Den nu udblødte husblas klemmes fri for vand og røres i bærrene - sørg for, at det er helt opløst. Pisk fløden til skum. Rør først en tredjedel af skummet i og bagefter resten. Dæk cremen med film og stil den i køleskabet og lad den køle lidt af - men ikke så længe at den sætter sig..
Hvid chokoladecreme
  1. Hvid chokoladecreme 3 blade husblas Hvid chokolade 200g 4 spsk. vand 100 g sukker 1 past. æg 2 past. æggeblommer 3 dl piskefløde Smelt chokoladen langsomt over vandbad. Opblød husblassen i rigeligt koldt vand Pisk æg og blommer. Vand og sukker koges til 121° C. Vrid husblassen for vand og kom den i den varme sukkersirup. Hæld siruppen i æggene under konstant piskning. Fortsæt piskningen til æggesnapsen har stuetemperatur. Vend den smeltede chokolade i. Pisk fløden let og vend den forsigtigt i den nu stuetempererede æggesnaps. Start med 1/3 og sidenhen de resterende 2/3.
Samling af kagen
  1. Start med at skære bundene ud i den ønskede form og størrelse (min sekskantede form har en diameter på 36,5 cm og 32,5 cm). . Sørg for at gemme resterne, du skal bruge dem i mellem kagelagene for at holde cremen på plads. (Beklæd evt. din kageform med bagepapir) Læg første bund ned i din kageform og læg et kagebånd rundt langs siderne på kagen. Kom den hvide chokoladecreme på den første bund. Læg den midterste bund oven på den hvide chokoladecreme. Er sidestykkerne ikke høje nok til at dække for skovbærcremen, så læg ekstra kagestykker på sidebåndet nu. Smør skovbærcremen ud på midterste lag. Er der for meget 'kagebånd', så skær det af. Læg den sidste bund på. Lad kagen stå køligt på denne måde i formen så den kan sætte sig. Vend den ud på det ønskede fad eller kagepap. Nu er kagen klar til at blive overtrukket med marcipan og/eller fondant. Ælt først marcipanen med flormelis Lav hver kagedel færdig.
Visuelle finish af kagen
  1. Skal kagen pyntes som på billedet, skal den først pyntes, når kagedelen er sat oven på hinanden. Brug nogle grillpinde/tykke sugerør/bryllupskageholdere i plastik. Klip dem i samme højde som tykkelsen på kagen. (Til en så stor kage, bruger jeg i bunden nogle tykke slikkepinde-pinde. For jeg er så bange for, at kagen skal falde sammen under sin egen vægt.) Til de små kager er sugerør nok til at holde dem adskilte. Jeg brugte 4 stykker sugerør mellem de to øverste. Fordel dem jævnt i kagen dér, hvor du vil lægge næste kagelag ovenpå. De mindre kagestykker, lægger jeg altid på et tyndt tilklippet stykke kagepap.. Læg nu kagestykkerne oven på hinanden. Pynt kagen som du ønsker. En rigtig stiv glasur får du af at piske flormelis med æggehvide.
Del denne opskrift
 
Powered byWP Ultimate Recipe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.