Det er svært ikke at blive inspireret af ‘ukrudtsbevægelsen’ så hvorfor ikke kombinere det kraftige grill-kød med en smagsfuld kartoffel. Brændenælde smager umiddelbart mest af spinat – og så alligevel bare af brændenælde… Men meget smag uden at være stærk.
Brændenælden skulle være utrolig rig på vitaminer og skal sågar siges at modvirke gigtsmerter!! Så hop i lange bukser, på med handsker og en grensaks i baglommen – og så vil jeg ellers ønske dig en god jagt (med mindre du, som jeg selv, har hele haven fuld…)
Pr. 1 bagekartoffel:
8 – 12 blade brændenælder (dampes i en gryde med vand, og snittes herefter fint
eller
5 mellemstore blade ramsløg
2-3 spsk blødt smør
1/2 lille løg hakket meget ultra fint
Salt
Skær kartoflen i skiver (på langs eller på tværs – vi fire kan godt dele 1 kartoffel), snit tern i overfladen og kog den i godt 15 minutter.
Mens de koger, snitter du løget som du rører sammen med den bløde smør og saltet.
Tag den kogte kartoffel og af vandet, fordel brændenældeblandingen og smør det ud over dine kogte kartoffel”skiver”.
Læg dem på grillen til de er lige netop så bagte som du kan lide dem (herhjemme: 25 minutter – men her er det også gerne gennembagt!!!)