En dejlig varm og cremet suppe. Ideel til en kold og blæsende efterårsdag – men lige så god en hvilken som helst anden dag du har lyst til en dejlig suppe.
Portionen svarer til 4-6 portioner (tallerkner). Om det så svarer til 4-6 forretter eller 2-3 hovedretter… det må være op til din mave at vurdere 🙂
Tilberedning
- Rens porrerne - du skal kun bruge den lyse del. Flæk den i kvarte og skær dem i så tynde strimler som muligt.
- Smelt smørret i en gryde. Kom porrer og timian i. Lad porrerne simre over middel varme mens du ordner kartofler. Porrerne må ikke tage farve
- Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Tilsæt kartoflerne sammen med vandet og bullionterningerne. Lad det koge over middel varme til kartoffelstykkerne er blevet møre.
- smag til med salt, peber og chiligele. Blend suppen o kom den tilbage i gryden.
- Tilsæt kokosmælken og kog suppen op.
- Server suppen - evt. med et godt stykke brød til. Velbekomme
Del denne opskrift
Powered byWP Ultimate Recipe