Prinsesse Kager

Som den ret stolte mor til en dejlig datter, gør jeg naturligvis alt for at lave en kage der passer både til hendes sind og sjæl. Derfor denne søde mazarinkage med hindbærfrosting – den gik rent hjem 🙂

Inspiration samt opskriften på mazarinmassen er fra Blomsterbergs bog: Mette Blomsterberg desserter.

Prinsesse Kager
Antal personer
12 kager
Antal personer
12 kager
Prinsesse Kager
Antal personer
12 kager
Antal personer
12 kager
Ingredienser
Mørdej
Mazarin
Frosting
Antal personer: kager
Tilberedning
Mørdej
  1. Sigt melet ned i skålen. Skær det kolde smør i tern. Tilsæt vanillesukker og flormelis og kør det i maskine til det ligner brødkrummer. Tilsæt æggeblomme og kør til dejen lige er samlet. Læg dejen i en plasticpose og lad den ligge i køleskabet i mindst en time.
Mazarinmasse
  1. Ælt marcipan og sukker sammen (i hånden eller på køkkenmaskine). Ælt smørret i lidt ad gangen. Tilsæt til sidst ægget lidt ad gangen.
Samling
  1. Varm din ovn op til 180 grader.
  2. Tag din kolde mørdej ud af køleskabet. Drys lidt mel på bordet og læg dejen herpå. Bank den lidt flad og rul den tyndt ud (ca. 2 mm).
  3. Tag en udstiksform, hvor diameteren er et par cm større end diameteren på dine muffinforme. Stik cirkler ud og tryk dem ned i formene - har du overskydende dej, kan det lægges i fryseren.
  4. Læg ca. ½ spsk. mazarinmasse i hver form. Som vist har jeg forsøgt med en Ferrero Rocher i nogle af dem - jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver...)
  5. Bag kagerne i ca 20 minutter (ikke varmluft). Lad dem køle af og tag dem ud af formen. Stil dem herefter i køleskabet til de bliver helt kolde.
Frosting
  1. Sæt piskeriset på din køkkenmaskine. Hæld flormelis i skålen og pisk det (langsomt) igennem for at fjerne diverse klumper.
  2. Tilsæt det bløde smør og pisk det mindst 5 minutter sammen med flormelis (smager det stadig af smør har du ikke pisket det længe nok.
  3. Ønsker du en blødere konsistens, kan du tilsætte lidt glukosesirup eller klar sirup.
  4. Tilsæt rød pastafarve og smag din frosting til med hindbæressens.
  5. Læg en stor stjerneformet tylle i din spøjtepose og pynt dine afkølede kage.
Recipe Notes

I Blomsterbergs bog står der at kagerne skal bages 8-10 minutter ved 185 grader. Jeg gav dem næsten 20 minutter ved ca. 180 grader.

Din frosting kan gives alle smage - mazarinen er samarbejdsvillig med det meste.

Prøv med chokoladeganache som topping.

Læg evt. friske bær på tappen af kagen - måske du kan gemme et bær inde under frostingen.

Og jeg var for utålmodig med at få kagerne ud af formen. Som det ses, gik den ene helt i stykker.

Del denne opskrift
Powered byWP Ultimate Recipe